Yvie har født 2,4 efter Calvados

Sent lørdag aften, fødte Yvie den første hvalp i vores M-kuld. Hun lagde stærk ud med 3 hanner, som sædvanligt. Desværre var den tredje han ikke færdig udviklet, så han klarede den ikke 🙁
Så kom der 5 tæver, hvor den fjerde var på samme måde som den tredje han.
Så vores M-kuld er født og det blev til 2 hanner og 4 tæver, så med lidt planlægning og rykning til senere kuld, så kan vi gøre alle familier som har reserveret fra dette kuld glade <3

Olexius Yvie med hendes 6 små nyfødt hvalpe, 2 hanner og 4 tæver – Haus Qira M-kuld

Hele kuldet er reserveret og alle har bekræftet deres reservation, så der er ingen ledige hvalpe fra dette kuld! Vi er så heldige at alle de nye familier vil arbejde med deres hvalp og udstille og tre af hvalpene er der planner for at de skal indgå i avlen, hvis de klarer sig igennem alle nåleøjerne! Fire af hvalpene, to hanner og to tæver, skal til Sverige og bo, så dem får vi glæde af til de bliver 15 uger, før de må rejse ind i Sverige.

Vores næste kuld bliver med Gemma og for første gang bruger vi en han igen og det bliver Calvados som også skal være far til dette kuld.
Gemma har enten ikke har været i løb siden 24. april sidste år, eller hun har snydt os med en ‘hvid løbetid’. Tænker at hun kommer i løb omkring sidst i april og så skal hun have sit første kuld omkring starten af juli.
Der er et par hanner som ikke er reserveret på dette kuld, som vi forventer høje drifter på da Gemma selv er en meget driftig hundepige.

fb-share-icon