Inka er på udkig efter hendes nye familie.
Da vi har besluttet at Inka ikke skal indgå i vores avls program, er vi på udkig efter hendes nye familie.
Hun er en fantastisk hundepige med det helt rigtige sind og er omgængelig med alle hun møder på sin vej. Desværre er hun ikke så driftig som vi ønsker vores avlstæver skal være, så efter lange og grundige overvejelser har vi taget denne tunge beslutning.
Inka er 15 mdr. og hun er røntgen fotograferet med de fineste hofter A og albuer 0, som er registreret i DKK.
Hun har været udstillet en del gange, både herhjemme og i udlandet og er årsvinder på det Hollandske, Norske og Svenske sieger show i 2022.
Hun har også bestået den tyske væsentest, med super fin kritik.
Hun kan være alene hjemme uden at splitte hjemmet ad og hun er vant til at køre bil. Hun er en stor nussepige som elsker at hygge i sofaen og hun går fint i snor, når vi går med hende alene. Hun er helt renlig og sover natten igennem – hun er absolut ikke en problemhund, hun har aldrig fejlet noget, har ingen allergier og hun spiser alt hvad vi giver hende, med stor appetit.
Inka er efter Boston vom Bierstadter Hof og Chanel Veracruz. Vi har købt hende fra hendes opdrætter i Sydtyskland, kun 9 uger gammel og hun har boet her hos os altid.
Vi prioriterer at hun kommer ud til en familie som ikke har en anden hund, da hun ikke trives ordentligt i en flok.
Inka omplaceres til hvalpepris – hvis du har lyst til at vide mere, svarer vi gerne på alle spørgsmål og i er velkommen til at komme og møde hende, her hos os.