Lær din hvalp at kende sin bagdel. Det kommer ikke naturligt for hunde at tænke over hvad de gør med bagdel og bagben, så de øvelser som kræver at hunden svinger med bagdelen og retter sig ind så hunden er lige med HF, bliver ikke helt korrekte med mindre man lærer hvalpen det.
Jeg starter altid denne øvelse med lidt godbider i hånden og så fører jeg hånden ind under hvalpens mund, så vil den naturligt bakke for at kunne få fat i godbiderne. Hvis du holder hånden for lavt, vil hvalpen lægge sig og hvis den er for høj vil hvalpen sætte sig.
Husk at belønne for blot et skridt i starten og så gå roligt frem med flere skridt.
Når i kommer længere frem og hvalpen er blevet god til at bevæge bagbenene individuelt, så forsøg at udfase din hånd ved at starte øvelsen op med hånden og så fjerne den når hvalpen er i gang med at gå baglæns.
VIDEOKLIP med ‘hvalp som bakker og udfasning af hånd’ kommer når Frigga er nået så langt 😉
Udfas hånden helt når unghunden reagerer på kommandoen bagud. Nogen bruger ‘bakke’ andre ‘BEEP BEEP’ som lyden fra en lastbil der bakker.
Det er ikke en øvelse som indgår i noget prøve program så brug lige den kommando du synes virker for Jer. Det vigtigste er at hvalpen lærer at bruge og bevæge sin bagpart og bagben.
VIDEOKLIP med ‘hvad kan det bruges til i lydigheds programmet?’