Øvelserne sit, dæk og stå er nok de første øvelser de fleste lærer deres nye hvalp. Jeg begynder altid med at lære hvalpen at blive ført med hånden, inden jeg går igang med disse øvelser. alle øvelser jeg lærer mine hvalpe, deler jeg altid op i bitte små dele og så sætter jeg det sammen bagefter.
Før hvalpen med lidt godbidder i hånden og beløn den med både ros og godbider, når den gør det godt. Sørg for at hånden er i den korrekte højde, så vi ikke fejlindlærer hvalpen til at skulle hoppe op efter hånden! Sørg for at når du fører hvalpen at din hånd altid er ved hvalpens snude. Din hånd skal ikke hænge 30 cm over hvalpen hoved mens du venter på at hvalpen gætter febrilsk på hvad du forsøger at få den til.
Før din hvalp med hånden til den kender øvelsen og først der sætter du kommando på. Som i kan se på dette videoklip, sætter jeg ‘sid’ kommandoen på efter hvalpen har sat sig. Dæk og stå bruger jeg ikke kommando på endnu, for hvalpen har ikke lært hvad øvelsen går ud på og derfor vil jeg ikke vænne hvalpen til en kommando som den ikke kan sætte sammen med en øvelse den kender! Senere når hvalpen bliver bedre, så flytter jeg kommandoen frem så den kommer mens hvalpen er på vej til at sætte sig og til sidst kommer kommandoen inden jeg begynder at føre hvalpen ned i ‘sid’ position.
Når hvalpen er blevet god til at sætte sig på kommando med føring af hånden, så skal hånden udfases så hvalpen lærer at sætte sig kun på kommandoen. Jeg gør det at jeg står med hænderne løst ned langs siden af min krop og så siger jeg ‘sid’ og hvis hvalpen ikke begynder at sætte sig indenfor et kvart sekund, så bruger jeg hånden til at føre den ned i den korrekte position. Lad aldrig din hvalp ‘hænge i det uvisse’, vis den hvad det er du beder den om. Din indlæring går meget hurtigere hvis du støtter og guider din hvalp og indlæring ved at blot stå og vente på hvalpen udfører en kommando den ikke kender er ikke indlæring, det er fejl læring som ikke lære hvalpen noget og hvalpens interesse for at ‘lege’ med os stopper hvis den ikke forstår ‘legen’.
VIDEOKLIP kommer senere, med Frigga som er blevet bedre til øvelserne 😉